Bænket OB’er: Der er kommet mere intensitet ind

ODENSE: OB missede for nogle uger siden muligheden for at komme i top-seks, som var klubbens oprindelige ambition inden sæsonstart.

Gennem efteråret stod det dog klart, at fynboerne for alvor havde svært ved at finde rytmen under Jakob Michelsen.

Derfor har Michael Hemmingsen nu både ansvaret som sportschef og træner i OB.

Og man har kunnet mærke, at der er kommet en ny mand ved roret i den stolte traditionsklub. Det fortæller Simon Okosun til fanmediet obstruktion.dk.

“Jeg har oplevet, at der er kommet noget mere intensitet ind, som tit sker, når man får en ny træner. Det er som om, tavlen bliver visket ren, og det giver altid alle i truppen lidt mere motivation og lidt mere vilje til at vise sig frem til træning og gøre et godt indtryk på den nye træner,” siger Okosun.

Okosun fik blot 10 minutters spilletid i den seneste kamp mod hans tidligere klub, AC Horsens.

Om det bliver til mere spilletid mod Vejle fredag aften, må tiden vise, men der er dog håb for midtbanespilleren, for en af hans kolleger udgik onsdag med en skade.

Leave a Reply