Hemmingsen afslører: Forsvarsspiller med kontraktudløb stopper til sommer

ODENSE: Oliver Lund er efter alt at dømme fortid i OB til sommer.

Det fortæller Michael Hemmingsen til Sport Fyn efter torsdagens træning på bane 1 i Ådalen.

Oliver Lund har optrådt i startopstillingen i 14 ud af indtil videre 23 OB-kampe i denne sæson, men fremover er der altså ikke behov for hans egenskaber i defensiven.

LÆS OGSÅ: Avis: Henrik Hansen også en del af OB efter sommerferien

“Vi har talt løbende med Oliver, og som det ser ud nu, så forlænger vi ikke med ham. Sådan ligger det nu. Der er selvfølgelig nogle måneder tilbage af hans kontrakt, så man ved aldrig,” lyder det fra den vikarierende cheftræner til avisen.

Til sommer rykkes Mathias Brems op i førsteholdstruppen, ligesom Ryan Johnson Laursen, Alexander Juel Andersen og Jørgen Skjelvik står foran Lund i back-køen. Desuden er unge Robin Østrøm også en konkurrent.

Oliver Lunds kontrakt med OB udløber 30. juni i år.

Den tidligere Lyngby-spiller fylder til august 31 år.

Leave a Reply