Tidligere OB-angriber løst fra sin kontrakt

New York Red Bulls har løst danske Mathias Jørgensen af sin kontrakt med MLS-klubben.

Det offentliggjorde den amerikanske klub på sin Twitter-profil onsdag.

Dermed skal den 21-årige angriber, der spillede for OB fra 2017 til 2019, se sig om efter en ny klub.

Mathias Jørgensen blev i vinteren 2019 solgt til New York Red Bulls for omkring 16 millioner danske kroner, efter at han var braget gennem lydmuren hos OB, hvor det blandt andet også blev til en prøvetræning hos den tyske storklub Borussia Mönchengladbach.

I USA er opholdet dog gået knapt så godt, og han har mestendels været at finde på klubbens andethold.

Heller ikke en lejeaftale til AGF fra december 2020 til maj i år kunne vende heldet for Jørgensen. I Aarhus fik angriber blot en enkelt kamp.

På landsholdsniveau er Mathias Jørgensen repræsenteret på flere forskellige årgange. Han fik sin debut på U21-landsholdet sidste år i en venskabskamp mod Slovakiet.

Er han en mulighed for OB? Deltag gerne i debatten på vores Facebook-side.

Leave a Reply Cancel reply