Fynsk invasion: Alt udsolgt på udeafsnittet

Det er nu ikke længere muligt at sikre sig billet til søndagens kamp i kvartfinalen i Sydbank Pokalen mod Randers FC.

Det fremgår af billetoversigten på den kronjyske klubs hjemmeside.

Samtlige 1000 pladser på udeafsnittet er således revet væk, og det tør vi godt betegne som en fynsk fodboldinvasion.

Kampen i Randers er den første af i alt to kvartfinaler. Det er et nyt format, som Sydbank Pokalen har valgt at prøve af.

Egentlig var kampen oprindeligt planlagt til lørdag den 4. december, men blev skubbet til denne søndag på grund af et sammenfald med Randers’ kamp i Conference League mod rumænske Cluj.

OB råder til, at man sørger for at distribuere sin billet videre, hvis man ikke selv får mulighed for at bruge den, så alle, der har mulighed for at se kampen, rent faktisk også kommer til det, så ingen billetter går til spilde.

Returopgøret spilles i Odense næste søndag klokken 19.30.

One thought on “Fynsk invasion: Alt udsolgt på udeafsnittet

Leave a Reply Cancel reply