Her er Superligaens bedste underlag: OB er med i toppen

Brøndby Stadion har det bedste underlag, har spillerne i Superligaen selv vurderet.

Som følge af, at Superligaen er gået på vinterpause, har Spillerforeningen opgjort den foreløbige stilling.

Det er spillerne selv, som efter hver kamp bedømmer underlaget på en skala fra 1 (som er dårligst) til 5.

Mens man kan se, at kunststofbanerne ligger i bunden, kommer OB ind på en fornem fjerdeplads, der er en kraftig forbedring i forhold til forgangne sæsoners opgørelser.

For et år siden kom OB’s bane ind som nummer næstsidst, og man har derfor rykket sig med hele syv placeringer i den rigtige retning.

Halvvejsstilling

1. Brøndby Stadion (Brøndby IF): 4,67
2. Energi Viborg Arena (Viborg FF): 4,56
3. Ceres Park (AGF) 4,44
4. Nature Energy Park (OB): 4,10
5. Sydbank Park (SønderjyskE): 4,00
5. MCH Arena (FC Midtjylland): 4,00
7. Aalborg Portland Park (AaB): 3,88
8. Vejle Stadion (Vejle Boldklub): 3,44
9. Cepheus Park Randers (Randers FC): 3,22
10. Parken (F.C. København): 2,50
11. JYSK park (Silkeborg IF): 2,00
12. Right to Dream Park (FC Nordsjælland): 1,25

Leave a Reply Cancel reply