Nu lysner det: OB-profil tilbage på træningsbanen

Onsdag vendte Ryan Johnson Laursen tilbage på træningsbanen.

Dansk-amerikaneren kom til skade i forbindelse med en træning torsdag 5. august i år.

Johnson Laursen spillede 43 minutters fodbold fordelt på de to kampe mod henholdsvis Randers FC og F.C. København i begyndelsen af sæsonen, men har siden siddet ude med en muskelskade.

Nu er der dog bedring at spore, idet han trænede sammen med resten af truppen i dag, onsdag. Det meddeler Odense Boldklub på klubbens Twitter-profil.

Derudover melder Kent Koll Rasmussen, OB-fotograf, at også Jeppe Tverskov træner med igen. Det har han dog gjort hele ugen.

Som Johnson Laursens erstatning er norske Nico Mickelson hentet ind, og han har gjort et fortrinligt stykke arbejde i OB-trøjen indtil videre.

Leave a Reply Cancel reply