Han spillede aldrig en kamp for OB, men fortjenesten var enorm

Låge nummer 17 i bold.dk‘s julekalender bød på en helt særlig historie, der vedrører Odense Boldklub.

Mediet kigger tilbage på en tid, hvor Kim Brink var sportsdirektør i klubben, og det gik ikke stille for sig.

En af de mange handler, som Kim Brink foretog sig i sin tid som direktør i klubben, involverede blandt andet den serbiske målmand Nenad Novakovic.

I december 2006 var han en målmand, som blev rost til skyerne af de fleste, som fulgte med i den danske 1. division. Her tørnede han ud for Køge Boldklub, og denne fodboldklub skulle OB vise sig at have et særligt bånd til.

De to fodboldklubber havde nemlig begge trænere med efternavnet Rioch. Og det var ikke nogen tilfældighed. I OB var det Bruce Rioch, der havde styringen, mens sønnen Gregor var på kontrakt i Køge.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen takker nej til OB

Om det var dette familiære bånd, der skulle præge handlen, skriver bold.dk ikke noget om, men det må vi formode.

Novakovic blev i al fald solgt for en slik til Fyn, helt præcist for under en halv million kroner. Det skulle vise sig at blive noget af et scoop.

Ret hurtigt var der nemlig interesse andetsteds, nærmere bestemt fra italienske Reggina. Klubben lå dengang i Serie A, og havde gennem længere tid haft et godt øje til Novakovic.

De var i første omgang parat til at smide to millioner euro – godt og vel 15 million kroner – for Novakovic.

Obskurt møde i Milano og flugten fra Odense

Efter et noget obskurt møde i Milano – som du kan læse mere om hos bold.dk – kom de to parter dog frem til et afslag i prisen.

I alt endte det med, at Novakovic blev skudt afsted for 1,75 millioner euro, hvoraf den halve million euro bestod af præstationsbetingede klausuler.

Og sådan skete det, at en målmand, der ikke står noteret for en kamp for OB, hev en gevaldig fortjeneste hjem til klubben.

Senere kunne flere medier fortælle, at Bruce Rioch var smuttet fra OB. Flugten over Oppermannsvej, som hans exit også kaldes. Angiveligt fordi han ikke havde fået penge for Novakovic-handlen.

LÆS OGSÅ: Lars Jacobsen fortryder hån mod OB-fans

Leave a Reply Cancel reply